Sædet skal passe!
Et godt vibrationsisolerende sæde dæmper de chok, der kan være en del af vibrationsbelastningen.
Sædet skal passe til maskinen. Det er vigtigt, at det er maskinleverandøren, der anviser hvilket sæde, der kan benyttes.
Det er ligeledes vigtigt, at sædet under brug justeres korrekt. De fleste sæder justeres efter vægten af føreren.
Endelig er det vigtigt at gøre sig klart, at mens en maskine måske holder 20 år, så holder det vibrationsisolerende sæde langt kortere tid. Vurder derfor løbende om sædet fungerer optimalt.