Hvad er helkropsvibrationer
Helkropsvibrationer er betegnelsen for de vibrationer, som førere af maskiner, der kører hen over et ujævnt underlag, f.eks. en grusvej, typisk udsættes for. Helkropsvibrationer går gennem sædet til kroppen, og ved stående arbejde gennem fødderne. Helkropsvibrationer medfører en forøget belastning af ryggen. Kraftig belastning af helkropsvibrationer kan give skader og smerter i især lænderyggen, men også i skulder og nakke.
Vibrationer måles i m/s2. For helkropsvibrationer gælder, at 0,1 m/s2 er en meget svag vibration, og at 2,0 m/s2 er en meget kraftig vibration.
En køretur i en personbil på almindelig vej vil typisk indebære en vibrationspåvirkning på omkring 0,3 m/s2. På arbejdspladserne kan vibrationspåvirkningerne blive meget kraftige.